Produktion af rammer

På vores semiautomatiske anlæg producerer vi selv de rammer, vi selv bruger og sælger i vores butikker. Vi udvælger og kontrollerer nøje det træ vi benytter, således vi alene anvender korrekt tørret og sygdomsfrit kernetræ, og sikrer at der ikke er uhensigtsmæssige revner, døde knaster osv. i det træ vi anvender.

Selve rammerne produceres af fyrretræ, og fikseringsklodserne af hårdt bøgetræ, således rammerne kan tåle den hårde behandling produktion, håndtering, slyngning og rengøring er.
 
Styring af proces
Med assistance bl.a. fra Teknologisk Institut har vi udviklet et automatisk anlæg, der lever op til de høje krav vi har til rammer, ensartethed og deres anvendelse. Derfor kan vi levere dansk producerede og kontrollerede højkvalitets rammer til attraktive priser.