Profil

OBC Biavl

På adressen i Havndal syd for Hadsund er der foruden salg af biavlsmateriel også salg af foder m.m. til husdyr.
På adressen har vi ud over butik også vores produktionsfaciliteter, hvor vi bl.a afsmelter voks, vasker rammer, støber og valser voks.

Butikken
I tidernes morgen var her mejeri. Vi har siden ombygget en meget stor del ligesom vi har udvidet, men matriklen har i rigtig mange år rummet fødevareproduktion.

Ombygning
Allerede i 1986 slog vi dørene op til Ommersyssel Biavlscenter – i dag OBC Biavl - i Havndal, hvorfra vi siden har haft forretningen.

Varer i butikken
Vi har et stort udvalg af varer i butikken og hovedparten af vores varer er altid på lager. Det er meget sjældent vi ikke har eller kan skaffe det du søger uanset om du er begynder eller erfaren biavler.

Dagligdagen
Vi er oftest i nærheden af butikken, men der er ikke åbent alle dage. Da vi har en omfattende
produktion dels af vores eget honning, dels omsmeltning af voks, støbning, valsning osv., som vi jo også skal passe, kan vi ikke have åbent alle dage. Derfor er åbningstiderne begrænset, så der er en god ide lige at tjekke vores åbningstider inden du kommer, men du kan altid ringe og aftale tid uden for åbningstid.

OBC Biavl, Hørning

OBC Biavl, Hørning har, som en de store honningproducenter i Danmark stor erfaring med det at producere honning og biavl. Karsten hjælper dig gerne i gang med biavl.
OBC Biavl, Hørning ligger i Dørup ved Hørning mellem Aarhus og Skanderborg.

Butikken
OBC Biavl lavede ny butik i Hørning i 2014. Det er blevet en lys og venlig butik med et overskueligt udvalg af varer.

Varer i butikken
Karsten har et stort udvalg af biavlsmateriel.

Dagligdagen
Karsten er oftest i nærheden af butikken, men der er ikke åbent alle dage. Karsten har ud over butikken også en omfattende rammeproduktion samt hans bier at passe. Derfor er åbningstiderne begrænset, så der er en god ide lige at tjekke åbningstiderne inden du kommer, men du kan altid ringe og aftale tid uden for åbningstid.